ScanGolf - den skandinaviske golfgruppe i Valcros

FLOT 2. PLADS

ScanGol'fer Finn Sperling lavede et flot resultat i weekendens store seniorturnering - Trophée Senior - på Valcros-banen. I det stærke felt blev han nummer to.
Vinderen, Jean-Louis Belmonte, gik i sammenlagt 149 slag over to runder. Finn var tre slag efter med 153 slag, der blev opnået ved en 77'er på førstedagen og en 76'er på andendagen.
Nu var der jo tale om slagspil fra hvid tee, men oversat til ”ScanGolf-sprog” lavede Finn henholdsvis 35 og 36 points.
Nr. 3 blev klubbens ”capitaine, Jean-Claude Luneau, der sammenlagt gik i 154 slag.
Leif Hj. 14.5.12
MERE FARTKONTROL
Gendarmerne har travlt for tiden på Route de Valcros. Som man man se nedenfor, var der en ScanGolf'er, der gik i fælden for et par uger siden.
Idag var gendarmerne på plads igen. Undertegnede havde fartkontrollen slået til og var på den sikre side af de 70 km/t. Desuden blev jeg advaret af en taxa, der kom imod, så der var god tid til at se, hvor ”fotografiapparatet” var placeret. Desværre lykkedes det ikke at spotte det. Så det må være godt skjult.
I rundkørslen var der en Mercedes og en BMW, der var kaldt ind til siden, og de står minimum til en bøde på 45 Euros.
Betinget klip
I forlængelse af Webmasters bemærkningen til artiklen nedenfor beretter Tim Nellemann følgende til hjemmesiden:
Det forholder sig således: Bøden er på 90 Euros, men den bliver reduceret til 45 ved betaling inden for tre uger. Hvis man har fransk kørekort, koster det desuden et ”klip”. Dette klip er dog betinget på den måde, at hvis man ikke gør sig skyldig i andre færdeslsforseelser inden for 6 måneder, så bortfalder det.
Leif Hj. 4.5.12
NETOP MODTAGET:
FARTBØDEFORVIRRING!
Ikke fordi det er afsindigt vigtigt, men her er der en redegørelse *) over bødetaksterne for den ScanGolf'er, der blev snuppet forleden (jeg siger ikke hvem det var!).
Bøden var på 68 euros.
Hvis den blev betalt inden for 15 dage nedsattes den til 45 euros.
Hvis man ikke protesterede eller havde betalt inden for 45 dage blev bøden forhøjet til 180 euros.
Så, hvis man kører for hurtigt, eller ikke har check på sin franske postkasse ved fravær, kan det blive dyrt.
*) Taget fra fremsendte ”AVIS DE CONTRAVENTION”.
JK. 05.05.12
45 EUROS I BØDE

En ScanGolfer måtte forleden sande, at man gør bedst i at overholde hastighedsgrænsen på 70 km/t på Route de Valcros.
Vedkommende er normalt meget omhyggelig med ikke at køre for stærkt, men i et øjebliks uopmærksomhed sneg speedometeret sig op på 76 km/t, og så faldt hammeren.
Politiet havde taget opstilling i rundkørslen, og her blev fartsynderne vinket ind på parkeringspladsen ved siden af kontoret.
Een er nok
De 76 km/t blev reduceret til 71 km/t på grund af målingsusikkerheden, og det kan jo faktisk ikke være mindre. Men som man siger i hulspil: Een er nok!
Prisen for overtrædelsen var 45 Euros. Det beløb kan dog blive reduceret lidt, hvis der betales straks, når bøden kommer.
Den uheldige ScanGolfer har ingen ide om, hvor politifolkene havde placeret sig, da de foretog målingen.
Leif Hj. 20.4.12
NB: De venlige betjente bad som vanligt om at se det originale ”Carte grise”.
Havde det ikke været i bilen, var det blevet endnu dyrere, oplyste de.
NB: Jeres ydmyge webmaster, der har mange fartbøder på samvittigheden, mener ikke, at 45 Euros reduceres, men øges, hvis man ikke betaler inden for kort tid.
Søren 20.4.12

KONTINGENT
Kontingent betales i ScanGolf som i næsten alle andre klubber – FORUD.
Sidste frist for rettidig indbetaling i år for sæsonen 2012/13 er torsdag den 20. september.
Så, det haster ikke umiddelbart.
Men da mange gerne vil have sagen bragt i orden i god tid, åbnes der allerede nu for indbetaling.
Fra i dag vil I kunne se i ”kontingent-kolonnen” på handicaplisten, hvem der har betalt.
Lone Hj. 19.4.12
Matchkalender

Den nye kalender foreligger og resterende 1. halvårs program kan ses under Links.
2. halvår følger ultimo juni eller kan fås ved henvendelse til klubben eller generalsekretæren.
ScanGolf spiller hver torsdag.
Starttider skal reserveres
mellem 9.30 og 10.30.
Mødetid: Senest 9.15.
Dagens vindere blev:
A-række:
Finn Sperling (33 points)
B-række:
Gunilla Weslen (27 points)
ScanGolf ønsker tillykke!
Antal deltagere; 11, er stred sig gennem en strid mistral, men dog sluttede med frokost på terrassen.
AFBUD
Hvis I på selve spilledagen (tordag morgen) bliver klar over, at I ikke kommer, skal I ringe direkte til kontoret og melde afbud.
Hvis I ved det dagen før, mens kontoret er åbent, skal I ringe til undertegnede, der så sørger for, at I bliver slettet af starTlisten.
Leif Hj. 8.3.12
RUNDKØRSEL I 2014

Hvad bliver det til med den rundkørsel?
Det spørgsmål har mange i Valcros stillet sig gennem længere tid. For var der ikke noget om, at den skulle påbegyndes i 2012, så det var muligt at komme på R98 (motortrafikvejen) i retning mod/fra Hyeres uden at skulle hele vejen gennem La Londe.
Nu foreligger svaret: Den nye rundkørsel kommer i 2014.
Det blev oplyst forleden på et møde mellem repræsentanter for Domaine de Valcros og Borgmesterkontoret i La Londe.
Oversvømmelsen i 2010
Årsagen til forsinkelsen er den dramatiske oversvømmelse i juni 2010 i Draguignan. Den, der kostede 30 mennesker livet, og som nærmest destruerede hele infrastrukturen i byen.
Genopbygningen har kostet langt over hundrede millioner euros, og det har betydet, at alle andre vejarbejder i Var har været sat på standby. Men nu er der altså lys forude.
Det har også været diskuteret, HVOR den nye rundkørsel skulle placeres. Det bliver i forbindelse med til- og frakørslerne til Le Lavandou.
Leif Hj. 10.4.12