ScanGolf - den skandinaviske golfgruppe i Valcros
ScanGolf - den skandinaviske golfgruppe i Valcros
 
 
REGELSÆT & VEDTÆGTER

SCANGOLF

DEN SKANDINAVISKE GOLFGRUPPE I VALCROS

Senest revideret 15.9.2022 


REGELSÆT


01. Formål

Under hyggelige og kammeratlige former at afvikle en ugentlig golfmatch (samt andre eventuelle arrangementer) blandt golfspillende skandinaver med tilknytning til golfbanen i Valcros og primært eller sekundært bosiddende i nærheden heraf. Afviklingen skal have en form, der muliggør, at det størst mulige antal medlemmer i løbet af et spilleår kan tage størst mulig del i samværet.


02. Medlemmer

Som medlemmer optages alle kvindelige og mandlige skandinaviske (nordmænd, svenskere og danskere) golfspillere, der finder, at de har den angivne tilknytning til Valcros. Medlemskab i Golf de Valcros er ikke forudsætning for medlemskab i Scangolf. Imidlertid er det en forudsætning, at man har adgang til internet, da kommunikationen primært foregår via ScanGolfs hjemmeside eller e-mail. Gruppen kan ikke være på mere end 50 medlemmer. Ved overtegning etableres en venteliste. Ægtefæller til medlemmer har fortrinsret mht. optagelse. Aktive medlemmer kan overgå til passivt medlemsskab. Deltagelse i golfspillet kan derefter kun ske som gæst til et aktivt medlem. Deltagelse i andre arrangementer er uden begrænsninger. Ønsker man at genindtræde som aktiv, indtræder man på eventuel venteliste med placering efter eventuelle ægtefæller til aktive. Medlemmer, der i spilleåret ikke har deltaget minimum to gange i matcherne, overføres automatisk til passivt medlemsskab. Undtaget fra denne regel er medlemmer, der af helbredsmæssige grunde er afskåret fra deltagelse.


03. Administration

Gruppen har ingen formand, men alene en generalsekretær, der selv udpeger en kasserer og en webmaster. De forestår praktiske arrangementer, resultatregistreringer, løbende medlemsorientering, specielle matcharrangementer etc. Generalsekretær, Kasserer og Webmaster er ulønnede og kontingentfrie. Generalsekretæren vælges hvert år ved spilleårets afslutning.


04. Spilletidspunkt

Der spilles en gang om ugen året rundt. Generalsekretæren fastsætter ugedagen i samarbejde med klubben/kontoret.

Spilledag – og tid fremgår altid af hjemmesidens forside. Eventuelle ændringer bekendtgøres umiddelbart på hjemmesiden.

Senest et kvarter før første starttid skal scorekort udfyldt med navn, dato, hcp., antal slag og række være afleveret. Flytning: Hvis der er klubmatch på ScanGolf-dagen, udskydes den ugentlige match til dagen efter.


05. KAMMERATLIGT SAMVÆR 

De spillere, der ønsker at deltage i den fælles frokost, der er et væsentligt element i Scangolf, skal – som en service overfor restauranten – skrive sig på sedlen i baren, inden de går ud.


06. SPILLEPROPOSITIONER 

Der spilles Stableford i én række. Damer spiller fra rød tee. Herrer fra gul tee. Damer 70+ og herrer 75+ kan spille fra henholdsvis orange og rød tee. Der spilles fortrinsvis 4-bolde, der sammensættes ved lodtrækning.

Alle medlemmer har et Scangolf-handicap, der løbende reguleres.  

Nye medlemmer starter med det handicap, de har i deres hjemmeklub. Er de ikke medlemmer af en klub, tildeles de som udgangspunkt hcp. 53,5, men er dette åbenlyst urimeligt kan det skønmæssigt nedsættes af Scangolf.

Hvis Generalsekretæren ikke er til stede, er det laveste, fremmødte handicap, der varetager dennes opgaver. Herunder aflevering af scorekort til Generalsekretæren. 


07. Spilleår

Spilleåret går fra september til september.


08. Afslutning

Spilleåret afsluttes 3. spilledag i september med en ikke-tællende match, et årsmøde og en efterfølgende gallamiddag. I forbindelse med middagen hædres vinderne af spilleårets golfmatcher. Gallamiddagen betales helt eller delvist af deltagerne selv.


09. Præmiering

Ved årsafslutningen hædres og præmieres sæsonens vindere således:


Højeste points-sum af 3 runder bliver Sæsonklubmester og vinder af Vandrepokalen.

Næsthøjeste points-sum af 3 runder

Tredjehøjeste points-sum af 3 runder

Vindere af "Gallamiddags-matchen".

Ved lige resultater er laveste handicap udslagsgivende.




10. KONTINGENT Årskontingentet er 30 Euros. Passive 10 Euros. Principielt betales kontingentet forud, men da det er forskelligt, hvornår medlemmerne er nærværende, er sidste betalingsfrist 30. september. Ved senere betaling pålægges et gebyr på 10 Euros. Hvis kontingentet ikke er indbetalt senest tre måneder efter årsmødet, slettes man automatisk som medlem. Nye medlemmer betaler fuld pris uanset, hvornår på året, de optages.

Indbetalingen skal ske ved enten check, bankoverførsel eller kontant. 

Som påskønnelse for det forløbne års arbejde har Generalsekretæren, Kassereren og Webmasteren en stående invitation til at deltage i den årlige Gallamiddag som æresgæster. Udgiften hertil afholdes af gruppens fælleskasse.                                                                             


11. Gæstespillere

Medlemmer kan, hvis de er afhængige - eller forhindrede i at deltage - af besøgende, invitere disse med som gæster (men kun skandinaver) - til at spille med og/eller deltage i frokosten. For gæster betales ved spil Euro 5 til generalsekretæren, og gæster deltager uden for resultatrækken.


12. Opløsning

Medlemmerne træffer bestemmelse om gruppens eventuelle opløsning. En eventuel kassebeholdning overdrages i givet fald til golfklubbens Valcro's juniorarbejde. 


13. Ændring i regelsæt

Medlemmers ønsker om ændringer i regelsættet eller eventuel opløsning af gruppen indgives skriftligt senest 1 måned før Årsmødet til generalsekretæren (af hensyn til forudgående medlemsorientering). Forslag vedtages eller forkastes ved almindeligt stemmeflertal blandt deltagende medlemmer i mødet umiddelbart efter afslutningsmatchen forud for gallamiddagen. Om ønsket kan forslag gøres til genstand for hemmelig afstemning.

.......................................................

Vedtaget af stiftende medlemmer på møde den 30. november 1996 med senere ændringer. Seneste ændringer vedtaget på årsmødet 15.9.2022.

...............................


På Årsmødet 28.9.23 genvalgtes Leif Hjortshøj som Generalsekretær – gældende for sæsonen 24.



Leif Hjortshøj

303 Allée des Cormorans

La Pinède du Lac

83250 La Londe les Maures

Tlf : 0494 57 59 94

E-mail : leif@hjortshøj.com

www.scangolf.mono.net
Create your own website with mono.net