VALCROS

Og så kunne det måske være interessant at læse lidt om, hvad der gik forud, og hvorledes det hele kom til.

Da den politiske beslutning om dalens udvikling skulle træffes var der naturligvis voldsom debat for og imod, men den bagvedliggende tanke var, at med den forventede stigende turisme var det bedre at skabe et ”Lotissement” (udstykning) i dalen Valcros end at plastre hele kystlinjen til med bebyggelse (à la Spanien).

En gammel tekst fra 1698 bekræfter, at der i Valcros fandtes to kirkelige huse: ”Ordre des Chevaliers de Malte” og ”Saint Bernard – Ordre de Cisteaux”. Dalen var dengang fattig landbrugsjord med dyrehold.

I flere århundrede tjente dalen, via ”Col de Barbaou”,som en direkte adgang for munkene fra ”Chârtreux de la Verne” (som ligger lidt oppe i baglandet) til deres ejendom ”Des Bormettes” og til ”Salins d’Hyères” (de gamle saltudvindinger), og til ”havnene” ”Léoube” og ”Brégançon”.

Munkenes første opholdssted var ”Mazure de Vernatelle” – ødelagt 10-20 gange og rekonstrueret. Det lå, hvor det lille hus ved tunellen mellem 10 og 11 hul, ligger. Og ikke langt derfra findes ”Le Puits d'Amour” (Kærlighedsbrønden).

Under revolutionen i 1789 blev Valcros solgt som statslig ejendom, og ejerne plantede kastanietræer, oliventræer, vinstokke, holdt husdyr, jagede og udnyttede skoven.

På 1800-tallet købte en garver, Mr Latil fra Toulon, som havde skabt en vis formue ved leverancer af alle lædergrejerne til marinens skibe, 600 ha af højre side af Valcros dalen (la rive droite). Arealet strakte sig fra dalen og op til ”la Créte”, dvs. kammen eller toppen af bjergsiderne. Han brugte arealet til jagt, og han byggede ”Château Valcros”. 

”Château Valcros”? Ja, det lå, med store cedertræer foran, hvor nu tidligere restaurant ”Des Cèdres” ligger. Et slot med 20 værelser.

Mr Latil ville gerne bygge en ”Barrage” (dæmning) baseret på ”La Maravenne”, men da han kun ejede la rive droite (højre dalside), og da ejeren af la rive gauche (venstre dalside) ikke var interesseret i at deltage heri, kunne han ikke gennemføre det.

Derimod lykkedes det for ham at lede vand fra den tilstødende dal, fra Valcros bækken (som vi vist alle kender ved 12. hul), nok til at dække slottets behov. Af den akvædukt, der dengang fandtes, er der kun svage spor i dag.

En sønnesøn til Mr Latil, Louis Latil, købte senere resten af dalen (la rive gauche) med grænse til toppen af bjergsiden, samt to mindre områder på sammenlagt ca. 70 ha – nemlig ”La Vallée de Vernatelle” - bedre kendt som golfbanens 11. til 14. hul.

Der var nu tale om et enormt ”Domaine”. Han byggede den første ”Barrage” (spærredæmning), der ligger et stykke længere ude end 3. green. Denne forsynede hans ejendom, og de to gårde, der lå i dalen, med vand. Til højre for 3. fairway ser vi således i dag ruinen af gården ”Jas du Péou”, og oven for 10. green ligger ruinen af den anden gård, ”Ferme du Gringalet” eller gården ”Martin”, som den hed efter den sidste ejer. Det flisebelagte rum, som ses fra 15. teested, er ikke et badeværelse, men et kar (cuve) til gæring af vinen. I huset ved siden af (toilet for damer) ses resterne af en brødovn.

Louis Latil havde ingen børn, og han ønskede at sælge Domainet i sin totalitet, gerne til en enkelt køber, med det formål at bevare den enhed, som hans farfar havde skabt. Det var ikke en betingelse, men det lå ham meget på sinde, at kunne bevare farfarens tanke om et stort Domaine, der ville være enestående i Europa.

Hele Domainet blev i 1963 købt af to forskellige og uafhængige selskaber.

Det første selskab, ”Société anonyme du Domaine de Valcros”, købte det samlede terræn, bortset fra dalbunden, og den tilstødende dal ”La Vernatelle”.

Det andet selskab, ”S.A. Du Golf” (selskabet, hvori vi er aktionærer) købte hele dalbunden plus ”La Vernatelle” (11.-14. hul).

Der blev mellem de to selskaber truffet en aftale om, at ”Dæmningen Latil” skulle bruges til at vande golfbanen.

Købesummen for hele domainet var 1.050.000 NF (1,09 M €).

Den tilkaldte skotske golfarkitekt, Hawtree, havde, på grund af det begrænsede og snævre terræn, store problemer med at skabe en 18-hullers golfbane. Efter sigende fik man verdens mindste par 3-hul – nemlig 4. hul. Men man lykkedes trods store anlægsproblemer, bl.a. måtte hullerne i dalen ”La Vernatelle” lægges om tre gange, idet de blev skyllet væk af regn.

Ved golfklubbens stiftelse i 1965 blev aktierne solgt til golfspillere. Der findes imidlertid et antal aktier, der ejes af ikke golfspillere, og golfspillerne har ikke majoritet i selskabet.

I 1964 blev ”Château Valcros” , der i mange år havde været bolig for La Londes borgmester; M. François de Leusse, revet ned. Det er efterfølgende blevet anset for at være en forkert handling og en stor misforståelse. På grunden byggede man restaurant ”Les Cèdres”. I dag er bygningen kun selskabslokaler, idet såvel køkken som swimmingpool i nyere tid er blevet sløjfet. Lokalerne ejes af ”Domainet”.

Den nye ”Barrage” (spærredæmning-vandreservoir), der ligger neden for residencen ”La Pinède du Lac” – over mod ”La Galinette” kom til i 1971. Den opsamler vand ved enorme regnskyl og tjener tillige, med vandet fra den bagvedliggende rensningsstation, til vanding af golfbanen.

På efterfølgende billede kan man se, at der omkring 1971-1976 kun var få huse i Valcros. 

DALEN

Nogle få i ”La Galinette” og i ”Les Hauts de Porquerolles” (som nu hedder ”Hameau d’Alicastre”). Men så begyndte ”Domaine de Valcros” at udvikle infrastrukturen, og at frasælge områder af bjergsiderne til entreprenører, der byggede, solgte og grundede nye residenser. Nogle af de første var således ”Hameau d’Alicastre”, ”La Galinette”, ”Les Hameaux de Valcros” og ”Les Mas de la Chesnaie”.

Siden er der kommet mange flere til. I dag er Valcros Frankrigs største ”Lotissement” med omkring 1.020 huse. Og flere kommer til, idet der mangler at blive solgt/bebygget ca. 150 grunde. Man mener, at mindst 13 forskellige nationaliteter nyder godt af områdets herlighedsværdier.

Voldsomme og dramatiske hændelser har der imidlertid også været gennem tiderne.

Den generelle idé i 1964 var at lave en golfbane med 800 medlemmer, og et ”Lotissement” (parcelbebyggelse) med 1.000 store grunde.

Den 1. august 1965 blev golfbanen indviet med ikke mindre end 1.000 inviterede og en indvielses-golfturnering.

Og så indtraf katastrofen!

Midt under indvielsen omkring kl. 16 startede den største skovbrand i henved tredive år – næret af en voldsom mistral på 110 km/timen. Den kom fra ”Pierrefeu” via ”Cogolin”, nedbrændte et kæmpe område af ”La Forêt Dominale du Dom,” og ødelagde alt helt ud til ”Cap Benat”. Mere end 100.000 ha brændte på denne dag.

For Valcros var det en katastrofe. 80% af Domainets overdådige vegetation forsvandt. Evakueringen af de inviterede ramte sammen med en brand, der flyttede sig med 40 km. i timen, og var ikke en god oplevelse. Men der var heldigvis ingen, som kom til skade. De fleste samledes på golfterrænet og kom væk via den grusvej, der ledte til La Londe. Ikke uden ængstelse, men i sikkerhed lige ind til vejen blev afskåret af ilden.

Andre, omkring 100 personer og ca. 30 biler under anførelse af Jean-Marie Arcani (tidligere chefgreekeeper og svigerfar til Mr Bruno – den nuværende chefgreenkeeper), undslap via pisten mod ”Col de Babaou” til vejen, der går mod ”Collobrière” og ”Bormes les Mimosas”. For at komme frem måtte man fjerne flere efterladte biler. Alle kom via ”Collobrières”, ”Pierrefeu” og ”Hyères” tilbage til La Londe omkring kl. 23 om aftenen.

Tilbage på golfbanen forblev nogle mænd, under ledelse af Vicepræsidenten for den nye Golfklub, for at beskytte det nyopførte klubhus.

Inden Mr Arcani forlod golfbanen startede han vandingsanlægget for at skabe en vandtåge, der skulle få ilden til at bøje af. Det havde en god virkning og bevirkede, at golfbanen i nogen grad virkede som et brandbælte.

Dagen efter var der kun fortvivlelse hos alle, der havde villet skabe og animere dette prægtige Domaine. Alt var brændt, det ulmede stadig, og efter at mistralen havde lagt sig, tog det tre dage og nætter at slukke de sidste gløder.

Golfbanen og installationerne havde ikke taget skade bortset fra at højspændingsledningen med 15.000 volt var forsvundet, men der var kun sorte stammer tilbage på hele rive droite, hvor de første lotissementer var forudset. Forvirringen hos aktieejerne udtrykte en høj grad af katastrofe. For at realisere projektet var der optaget store lån, og tilbagebetalingen ville, omstændighederne taget i betragtning, være problematisk.

Der blev via myndighederne opnået udsættelse med tilbagebetalinger, og der blev fremskaffet nye indskydere. Arbejdet med rengøring af arealerne gik i gang. Med at fjerne sporene efter branden samt at foretage foranstaltninger for at undgå en gentagelse (plan med Canadier-flyene I form af vandnedkastning), etablering af flugtvejs-pister, oprensning af død vegetation, etablering af brandbælter m.m.

Og så skete katastrofen igen i 1990.

Under en voldsom mistral havde det brændt i flere dage i bjergene nordvest for Domainet og over mod ”Bormes Les Mimosas”. Så vendte vinden pludselig, og branden passerede hen over og gennem Valcros.

Nu var der bygget rigtig mange huse, men ingen af disse brændte. Mange blev dog brandskadet af træer, der stod tæt på husene, enkelte biler brændte, haver brændte (undertegnede fik 20.000 F i erstatning for vor total brændte have), crépi faldt af flere facader og markiser fik brandhuller. Alt var sort, og der stod – af det der havde været træer - overalt kun sorte pinde tilbage. Det tog næsten 10 år før dalen var rimelig grøn igen. Da alle beboere var blevet evakueret, var der ingen personer, der blev skadet.

Den dengang nyanlagte natklub med swimmingpool og tennisbaneklub neden for ”Les Hauts de la Vernatelle” (lige ved indkørslen til golfbanen ved den lille bro) gik dog op i røg ved branden og blev aldrig genetableret.

Det er vigtigt at vide, at en brand kan springe 100-300 meter og antænde en nærliggende bjergtop. Ved en brand (der altid kan genopstå) er det vigtigt at forblive i huset samt at betjene sig af ens vandslange for uden om, at bløde så meget til som muligt. Man må aldrig gå i panik, man skal forblive på stedet, aldrig begive sig af sted på vejene eller på pisterne til fods, på cykel eller i bil, da man risikerer at fare vild eller blokere for redningskøretøjer.

ALDRIG AT FORLADE HUSET ER DET FØRSTE REDNINGSRÅD.

Mange andre ting er der sket, blevet ændret og udviklet gennem årene.

Der var Minimarkedet. Bygningen ved den store rundkørsel blev etableret som et minisupermarked. Desværre gik det ikke, og i dag rummer det mæglerfirmaet Valimmo.

Der har været gentagende voldsomme regnvejr og oversvømmelser. Omkring 1996-97 regnede det så enormt, at overgangen (rørlagt) fra 18. tee til fairwayen simpelthen forsvandt totalt. Ødelæggelserne på banen løb op i over 500.000 F.

I 2001 satte den socialdemokratiske borgmester i La Londe, René Bénédetto, stop for al videre udbygning i Valcros. Det ramte 130 ha og hundredvis af planlagte bebyggelser. Det medførte indgreb og nye regler fra Departementets ”Préfet” med hensyn til brandsikring af veje og boliger, debruiseillement og træers nærhed til huse og deres højde etc. Byggestoppet blev senere lempet, men det vides, at for nærværende er 89 parceller stadig omfattet af forbuddet mod bebyggelse.

Også golfbanen, der ved indvielsen havde ca. 150 medlemmer (nu 600), er gennem årene blevet voldsomt forbedret. I begyndelsen var der slet ikke automatisk fairway vanding – en greenkeeper kørte rundt på en knallert, og med sit gummistøvle beklædte ben kunne han flytte rund på slangen og sprederen. Og det var i høj fart.

Nedenstående billede viser ”Château Valcros”, som det så ud lige inden nedrivningen i 1964.
 

Neden for slottet (til højre i billedet) ligger avlsbygningerne, og den opmærksomme læser kan se, at bygningen midt i billedet i dag udgør klubbens Sekretariatet, Omklædningsrum, og Golfshop. Den lidt indeklemte bygning er væk, men til højre ses den del, der er blevet bevaret, og som i dag er en del af Klubhuset (baren).

Og så er det hele jo i dag moderniseret og udbygget næsten til ukendelighed i forhold til, hvordan det så ud ved golfklubbens start i 1965.

Afslutningsvis kan det anføres, at der gennem årene har været en del snak om en golfbane mere. I ”Golf de Valcros” står der godt 300 på venteliste. Det er sådan set nok til en bane mere, og det område der har optrådt i diskussionerne ligger længere ude for enden af 3. hul i ”Le vallon Gayouflières” – der hvor den første ”Barrage” blev anlagt.

Men lad os nu se!

Og så var der lige ”Le Puit d'Amour” - det konkrete og legenden. Vi er på 11. fairway i ”Le Vallon Vernatelle” med denne skønne forhindring i form af en gammel velbevaret brønd. Den gav vand til en lille gård eller et ”Bergerie” (får), af hvilke man kan finde lidt ruinstumper, hvis man ved, hvor man skal søge. Det er denne brønd, der har givet navn til det lotissement, der ligger lige oven for.

Og legenden beretter, at brønden i tidligere tider var magisk og gunstig for frugtbarhed. Det fortælles, at ved nattetid ved fuldmåne var det mødested for unge piger og kvinder i omgivelserne, der ønskede af finde en ægtemand eller ønskede at avle et barn.

Så vore ScanGolf piger skal nok overveje, om de vil droppe fri af brønden eller ej!

Andre legender beretter om den Underjordiske Flod fra Valcros, der ender i Middelhavet, og om Havslangen også i Middelhavet – der dog nok har med en nedgravet, sort bortskyllet vandledning fra Valcros at gøre.

Men mere herom en anden gang.

Jørgen Kring 2012