ScanGolf - den skandinaviske golfgruppe i Valcros
ScanGolf - den skandinaviske golfgruppe i Valcros
 

RING 112

Hvad gør man helt præcist, hvis en medspiller falder om/får det dårligt på golfbanen?

Bestyrelsen i golfklubben har givet udtryk for, at man på et tidspunkt vil komme med en anvisning.

Det er ikke sket endnu, og da sæsonen for alvor trænger sig på, har hjemmesiden selv set på sagen.

Her er. hvad ”Pompierne” i La Londe siger til hjemmesiden.

1: Ring til golfklubbens kontor på 04 94 66 81 02 og bed om at få den hjertestarter, der hænger på kontoret bragt ud af en person, der kan betjene den. Kontorets telefonnummer står også på forsiden af scorekortene.

Når man skal ringe til kontoret først, skyldes det dels, at her kan man få den hurtigste hjælp. Hvis der er tale om et hjertetilfælde tæller hvert eneste sekund. Desuden, at opkaldet til 112 kan blive af længere varighed.

2: Ring til alarmcentralen på 112.

Når man ringer på 112 får man Alarmcentralen i Draguignan, og her afgøres det, om det er Pompiererne fra La Londe eller en lægeambulance fra SAMU, der skal sendes ud.

Man skal være forberedt på, at samtalen kan tage nogen tid, fordi man gerne vil vide så meget som muligt om patientens tilstand, inden man beslutter, hvad man skal gøre.

Ekstremt vigtigt!!!

Det er ekstremt vigtigt, at man finder ud af, hvilket net ens mobiltelefon bruger på golfbanen. Orange er det eneste, der med sikkerhed giver forbindelse. Hvilket jo er det man har brug for i en kritisk situation – og ikke et net, der måske slet ikke giver forbindelse eller falder ud hele tiden.

Hvis man af en eller anden grund ikke kommer i gennem ved at ringe 112, skal man prøve igen med 0033 foran.

 
www.scangolf.mono.net
Create your own website with mono.net